Folketinget hævede senest praktikpladspræmien i 2010 i et forsøg på at skaffe flere praktikpladser og ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) var udgifterne til præmieordningen over 2 mia. kr. i 2010. Udgifterne forventes også at blive over 2

mia. kr. i 2011 og 2012.

Men ifølge flere tekniske skoler er det først og fremmest konjunkturerne, der påvirker praktikpladssituationen:

”Det ser ikke ud til at praktikpladspræmien på 70.000 kr. har den store virkning i forhold til at skaffe praktikpladser. Vores analyser viser tydeligt, at udviklingen i praktikpladssituationen følger beskæftigelsen. Vi kan ikke se i statistikkerne, at ændringerne i præmieordningen har haft betydning,” siger Ib Kronborg Nielsen, uddannelsesdirektør på Aarhus Tech. 

Han forklarer, at præmieordningen kan spille en betydning i de små og mellemstore virksomheder, f.eks. i frisørsaloner, men at det ikke er noget, der afspejler sig i statistikken:

”Det er tydeligt, at antallet af praktikpladser reguleres med beskæftigelsen,” siger han.

Keld Skovsgård, vicedirektør på Tech College Aalborg, er enig:

”Det er en national hemmelighed, at præmieordningen ikke skaffer praktikpladser, men at virksomhederne tager lærlinge, når ordrebogen tillader det. På skolerne har vi en så tæt kontakt til virksomhederne, at vi kender deres reaktionsmønstre indgående. Og det er vores erfaring, at når konjunkturerne svinger, så følger praktikpladserne med,” siger han.

Ifølge Keld Skovsgård vil virksomhederne gerne have lærlinge, og de tager praktikanter i det omfang, det er muligt:

”Virksomheder vil gerne påtage sig uddannelsesaftaler, når der er noget i ordrebogen. Præmien på 70.000 kr. er ikke afgørende i den optik, og ordningen skaber ikke praktikpladser,” siger han.

Keld Skovsgård forklarer, at virksomhederne laver alle de delaftaler, de kan, afhængig af konjunkturerne.

”Det er ikke præmieordningen, der gør udslaget. Der er ikke penge i det i den forstand. Præmieordningen er højst fødselshjælp,” siger han.

På Københavns Tekniske Skole mener direktør Mogens Ove Nielsen også, at konjunkturerne er den væsentligste faktor i forhold til praktikpladssituationen:

”Ordrebøgerne er det altafgørende for om der skabes praktikpladser. Virksomhederne kigger i ordrebogen, når de afgør, om de kan tage lærlinge. Vi kan ikke sige noget om effekten af præmieordningen, men i visse tilfælde kan den have en betydning for mindre virksomheder,” siger han.

Omtrent samme melding lyder fra Syddansk Erhvervsskole i Odense:

”Jeg tror, at konjunkturerne har den største betydning i forhold til hvor mange praktikpladser, der bliver oprettet. Det er også min klare fornemmelse, når jeg taler med virksomhederne,” siger direktør Niels Henning Olsen.

Han tilføjer, at præmien kan have en mindre betydning for nogle af de små virksomheder.

I 2006 og 2007 blev der indgået over 36.000 uddannelsesaftaler årligt. Da den økonomiske krise ramte, faldt antallet i løbet af 2008, og i 2009 blev der indgået under 27.000 aftaler. I 2010 og 2011 steg antallet af uddannelsesaftaler til over 32.000 årligt.

Tallene afspejler konjunkturerne ifølge Niels Henning Olsen. Han mener, at det bliver svært at komme helt tilbage til det høje antal uddannelsesaftaler, som blev indgået før krisen:

”Niveauet for praktikpladser var unaturligt højt før krisen. Jeg tror ikke, at vi kommer tilbage på samme niveau. Der var et unaturligt højt aktivitetsniveau både helt generelt, og også i praktikpladssituationen inden den økonomiske krise ramte. Stort set alle lærlinge fik praktikplads dengang, men vi så også mange brudte uddannelsesaftaler,” siger Niels Henning Olsen.

Han mener, at det er nødvendigt blandt andet at se på skolepraktikken for at udligne konjunktursvingningerne:

”Konjunkturerne kan ikke gøres stabile, derfor må vi se på andre tiltag. Blandt andet skal skolepraktikken på banen i en mere stabil form, så vi kan udligne konjunkturforskellene. Skolepraktikken må ikke erstatte de ordinære uddannelsesaftaler, men kan udligne i lavkonjunkturer. De korte uddannelsesaftaler er også en god løsning, når det ikke kan være anderledes, men det er stadig en nødløsning,” siger Niels Henning Olsen og efterlyser en ny kombinationsmodel.

Den kommende AER-rapport viser, at der er sket en tidobling i de korte uddannelsesaftaler på fem år - fra 462 korte aftaler i 2005 til 4.656 i 2010.

 ”Eksplosionen i de korte aftaler viser, at virksomhederne føler et ansvar over for de unge. Når der kun er få ordrer, vælger mange virksomheder at lave korte aftaler, da man ikke kan binde sig på en fireårig aftale”, siger Mogens Ove Nielsen.

Han forklarer, at man fremover vil se, at flere virksomheder går sammen om at dele en lærling.

Ifølge Ib Kronborg Nielsen er præmieordningen ikke årsag til, at der bliver indgået flere korte aftaler:

”Stigningen er især sket her de sidste par år og det hænger sammen med den økonomiske krise. Jeg tror, at stigningen i de korte aftaler skyldes, at virksomhederne har svært ved at se fire år frem. Når ordrebøgerne er tomme, kan virksomhederne lettere binde sig til en kort aftale end en lang,” siger han.

De korte aftaler fungerer som en døråbner og fører ofte til at praktikaftalen bliver forlænget, forklarer Ib Kronborg Nielsen:

”Vores erfaring er, at de fleste får forlænget de korte uddannelsesaftaler. Heldigvis sker det ofte, at der kommer nye ordrer ind i løbet af praktikperioden og så vælger mange virksomheder at beholde lærlingen,” siger han.