Men som det er påvist igen og igen, er det ikke gået som planlagt. Overskridelser af budgetterne i kommunerne har hørt til dagens orden, og i dag står vi med omfattende finanspolitiske udfordringer, samtidig med, at den økonomiske krise presser landets økonomi.

Men hvad nu hvis landets politikere havde stået fast? Hvad nu hvis budgetterne – som faktisk har indeholdt betydelige velfærdsudvidelser - var blevet overholdt?

Det kontrafaktiske eksperiment har DA gennemført på Finansministeriets regnemaskine, ADAM-modellen. Konklusionen er, at overforbruget i det offentlige har kostet 100.000 private arbejdspladser, syv procentpoint på den samlede eksport og op mod 22.000 kroner pr. familie i disponibel indkomst.

Det er ikke ligegyldigt, om vi bruger samfundets ressourcer til at skabe ekstra offentlig service eller på at forbedre rammebetingelserne i det private erhvervsliv. Offentlig forbrugsfest giver tømmermænd i form af mistet konkurrenceevne og lavere vækst.

Balancen mellem hvad der er offentligt, og hvad der er privat, har rykket sig til fordel for den offentlige sektor, på grund af den manglende styring af forbruget i hvad der nu er verdens største offentlige sektor. Men det har været til stor skade for både den enkelte og for samfundet. Derfor skal der nu rettes op på kontrollen med det offentlige forbrug.